FAQ

Vi har samlet et overblik over de oftest stillede spørgsmål

Du opretter først et abonnement og så får du tilsendt et login til BrikBørsen.dk.

Når du er oprettet, kan du frit gå på jagt mellem de mange spændende sæt i shoppen og bestille lige det du ønsker at låne.

Du kan beholde et sæt, så længe du ønsker. Når du er klar til et nyt, returnerer du blot det lånte sæt og kan herefter bestille et andet.

Nogle sæt, med særlig høj værdi, kræver medlemskab i minimum 3 måneder eller at have købt et 3-måneders medlemskab.

Vores sæt bliver leveret i en kasse, som er egnet til transport – også som returemballage. 

Vi udlåner nye og tidligere byggede sæt. Derfor kan du kan forvente én af følgende former:

  • Sættet er farvesorteret, hvis det tidligere er bygget

  • Sættet er nummersorteret efter byggevejledningen, hvis det er nyt

  • Sættet er samlet i én pose, hvis det er et lille sæt (typisk under 300 dele)

Når du modtager et sæt er alle klodser, figurer og samlevejledninger med.

Hvis noget mangler i et sæt (evt. en figur eller en samlevejledning), så vil det stå i beskrivelsen af sættet. 

Der kan være mange, som ønsker at bygge det samme sæt og derfor kan der opleves ventetid.

Hvis du har følelsen af, at du venter og venter på et bestemt sæt og at der ikke sker noget. Så vil vi se på at udvide antallet. Skriv en mail til kontakt@brikborsen.dk, hvor du oplyser hvilket sæt det drejer sig om. 

Ja. Du må gerne bestille et nyt sæt, så snart dit nuværende er indleveret i pakkeshoppen. Det nye sæt afsendes dog først, når vi har modtaget det returnerede sæt.

Bestilles et nyt sæt, uden at det lånte er indleveret inden for 72 timer, annulleres ordren automatisk. Dette sikrer, at flest mulige sæt er tilgængelige for alle medlemmer.

Hvis du er i tvivl om dit nuværende sæt er registret, så er du velkommen til at sende en kopi af din indleveringskvittering.

Ja, LEGO®-sættet skal returneres adskilt og farvesorteret.

Du kan pakke i de poser, som sættet ankom i. Men der vil være ekstra poser med, hvis nogle er gået i stykker under udpakning.

Manglende adskillelse eller sortering medfører et adskilnings- og sorteringsgebyr på 395 kr.

Som medlem kan du skrives op til venteliste. Når et sæt bliver ledigt, modtager du automatisk en e-mail med tilbud om at låne det.

Den første, der accepterer tilbuddet, har herefter 72 timer til at indlevere et allerede lånt sæt. Sker dette ikke, går tilbuddet videre til næste på ventelisten.

Du kan ikke reservere sæt, der endnu ikke er offentliggjort på hjemmesiden.

Vi er altid på jagt efter nye spændende sæt. Uanset om det er nyere store sæt, udgået sæt eller en samling af mindre sæt, så vil vi meget gerne have jeres forslag sendt til kontakt@brikborsen.dk

Vi optæller alle sæt inden udlån, så det er vi kede af at høre.

Registrér de manglende dele via vores digitale formular under “Værkstedet”, når du er logget ind. Angiv delenumrene (findes bagerst i byggevejledningen) og vælg, om du ønsker delene tilsendt, eller om vi blot skal ajourføre sættet ved returnering.

Ved ventetid sættes dit abonnement automatisk i bero, så du ikke betaler i perioden.

Der må ikke noteres mangler direkte i byggevejledningerne.

 

Kontakt os hurtigst muligt på mail, så finder vi en løsning.

Erstatningspligt vurderes kun ved mislighold og ikke ved almindelig slitage. Eventuelle erstatningsdele viderefaktureres til kostpris.

Der medfølger altid en returlabel i pakken. Har du mistet den, kan vi sende en ny pr. mail. Returfragt er gratis med den medsendte returlabel eller en sendt pr. mail.

Når du benytter vores retursystem, så ser vi indleveringen til pakkeshoppen og du får ikke annulleret din bestilling af et andet sæt. 

Hvis du bruger en anden fragt, er du selv ansvarlig for sættet og evt. erstatning ved bortkomst indtil vi bekræfter at have modtaget sættet.

Husk at gemme indleveringskvitteringen når du sender et sæt retur.

Alle sæt rengøres jævnligt, og der går minimum 72 timer mellem udlån for at minimere smitterisiko.

Du kan til enhver tid opsige dit abonnement. Husk, at returnere dit lånte sæt, da abonnementet først kan stoppes, når sættet er modtaget.

Den nemmeste måde er at logge ind og klikke på “Stop abonnement”. Alternativt kan du kontakte os på mail.

Vi modtager meget gerne feedback på årsagen til opsigelsen, så vi kan forbedre vores service.

Fik du ikke svar?

Vi er her for at hjælpe. Hvis du ikke fandt svar på dit spørgsmål, så kan vi kontaktes ved at udfylde kontaktformularen.

 

Kontakt